98-årig har haft nattøj på i en hel uge

I en hel uge har hun siddet i sit nattøj, og kun været ude af sin seng i få øjeblikke. Hun bliver ikke vasket, ikke friseret og får ikke børste tænder.

Gerda Wiberg har klaret sig selv i 96 år uden hjælp fra det offentlige. Men nu hvor hun har brug for hjælpen må hun altså kigge langt efter den.

- Hele mit liv har jeg arbejdet hårdt og betalt min skat med glæde. Det kan jeg godt fortryde nu, hvor jeg, og mange andre sammen med mig, er kommet i klemme i en lønsag, som rammer samfundets svageste, - os, der har allermest brug for hjælp og pleje, skriver Gerda Wiberg i et brev til Statsminister Anders Fogh Rasmussen.

- Hvorfor skal jeg og andre svage mennesker rammes af denne lønkonflikt? Kunne du forestille dig, hr. Statsminister, at du selv eller en af dine kære, blev udsat for sådan en uværdig behandling? Skriver Gerda Wiberg videre.

Bad i Odense

14 dage uden at være i bad er ikke rimeligt. Det mener fagforeningen FOA der nu har valgt at slække på konflikten.

I Odense har tillidsfolkene på byens plejeboliger valgt at give de ældre et bad. Nogle ældre har nemlig været så uheldigt ramt af strejken, at de ikke har været i bad i 14 dage.

De ældre i Odense bliver under konflikten kun taget op af sengen hver anden dag og får kun hjælp til at komme i nattøjet.

Det er udelukkende FOA i Odense der slækker på konflikten, mens FOA i Svendborg afviser at ændre på beredskabet.

Oversigt

    Oversigt