Aalborg vandt tæt kamp i GOG

GOG Svendborg snublede og mistede vigtige point i toppen af kvindernes håndboldliga, da holdet tabte hjemmekampen til Aalborg.

Der var spænding til sidste fløjt, da to af slutspilskandidaterne GOG Svendborg og Aalborg DH lørdag eftermiddag mødtes i Toms Ligaen. Efter en pauseføring på 16-13 til hjemmeholdet, så var det de nordjyske gæster, der trak fra i anden halvleg og tog sejren med 29-28.

Med nederlaget blev GOG Svendborg sat lidt af i kampen om top fire. Holdet ligger nummer seks med 11 point og har tre op til Randers og Aalborg på fjerde- og femtepladsen.

I Århus vandt Randers med knebne 29-27 over SK Århus efter en 15-11-føring ved pausen. Her blev Katrine Fruelund topscorer med ni mål. FCK levede også op til favoritværdigheden, da holdet hjemme besejrede bundholdet Team Tvis Holstebro 32-19. Mette Sjøberg stod for otte af københavnerholdets mål.

Oversigt

    Oversigt