Årets korteste dag bliver solrig

Mandag den 21. er årets korteste og efter en dag med mulighed for kig til solen, bevæger vi os igen mod lysere tider.

Solen har været savnet i denne december, men på årets korteste dag vælger den generte gæst alligevel at kigge forbi.

Langt de fleste fynboer står mandag morgen op til tørvejr. Det kan dog ikke udelukkes, at enkelte løber ind i en byge. Vest for Lillebælt dominerer nemlig et regnvejr, der kan give lidt dryp til Fyn.

Dog ser det ud til, at bygerne fordamper i løbet af formiddagen, og herefter kommer der perioder, hvor solen tager over.

Temperaturen ligger på fem til syv grader.

Vinden blæser dagen igennem fra syd og sydvest, men er ikke så kraftig over land. Ved kyster kan den være op til jævn til frisk.

Så lang er den korteste dag

Den 21. december markerer altid overgangen fra sommersolhverv til vintersolhverv, og dagen er derfor altid den korteste på året.

Langsomt begynder der igen at komme flere og flere minutter på dagens længde.
Langsomt begynder der igen at komme flere og flere minutter på dagens længde.
Foto: TV 2 VEJRET

Selvom Danmark er et lille land, hvor Fyn befinder sig nærmest i midten, er der store forskelle på, hvor lang årets korteste dag egentlig er.

I Nordjylland er man tættest på polarnatten nord for polarcirklen, og her har man i Skagen Solen over horisonten i blot 6 timer og 32 minutter, mens årets korteste dag i Gedser med en dagslængde på 7 timer og 15 minutter er 43 minutter længere.

Oversigt

    Oversigt