Årets Sportsnavn 2022: Her er de ti nominerede

Lørdag den 21. januar kåres Årets Sportsnavn på Fyn ved Sportslørdag. Her er de nominerede.

Fyn har været her og der og alle vegne på de største sportsscener i 2022. 

Både nationalt og internationalt. 

Det har derfor været svært at udvælge de ti nominerede til titlen Årets Sportsnavn på Fyn 2022. 

Pris er blevet uddelt siden 1950, hvor fodboldspilleren Holger Nielsen vandt som den første. 

Indtil kåringen af Årets Sportsnavn år 2000 var det Fyens Stiftstidende, der uddelte prisen. Siden har TV 2 Fyn været med i komiteen, som i nu mange år har bestået af medlemmer fra Fyens Stiftstidende, TV 2 Fyn og Fynske Idrætsforbund.

Og sidder du nu og læser artiklen her, så vil du måske om lidt undre dig over, at et af dansk sports største navne overhovedet, verdens bedste badmintonspiller Viktor Axelsen, ikke er blandt de nominerede, når nu han blandt andet har vundet blandt andet VM, EM, All England og sæsonfinalen i Bangkok i et utrolig succesfuldt 2022. 

Det er der en god grund til. 

For at give muligheden for at vinde til flere fynske sportsfolk besluttede komitéen i forbindelse med kåringen af sejleren Dorte O. Jensen for tredje gang i 1999, at en individuel sportsudøver kun kan blive Årets Sportsnavn på Fyn tre gange. 

Udover Dorte O. Jensen er også speedwaykøreren Nicki Pedersen og altså Viktor Axelsen blevet kåret tre gange, og Viktor Axelsen er også forsvarende vinder, efter han vandt prisen ved den seneste sportslørdag i 2022.

Udover prisen som Årets Sportsnavn uddeles en række priser, som du kan læse mere om på Sportslørdags hjemmeside

Sportslørdag 2023 afvikles lørdag den 21. januar fra klokken 13-17 i Odense Idrætspark. Det er gratis at deltage. 

De ti nominerede til Årets Sportsnavn på Fyn

01

Daniel Bækkegaard

02

Abdallah Abou Arab

03

GOG's håndboldherrer

04

Thea Nielsen

05

EM-sølv-vinderne fra Odense Håndbold

06

Johannes Sømod

07

Middelfart Volleyball Klub

08

Hjalte Froholdt

09

Svendborg Rabbits

10

4000-meter cykelrytterne fra Fyn

Oversigt

    Oversigt