Abild: Regeringen truer velfærdssamfundet

Venstre-politikeren Carsten Abild, der længe har været arg modstander af en strukturreform, skærper nu tonen og advarer i skarpe vendinger sit parti mod en reform baseret på et snævert folketingsflertal. - Mit parti er ved at ødelægge velfærdssamfundet, siger Carsten Abild.  

-

Sammen med kolleger fra Fyns Amt er formanden for Fyns Ams Kultur- og Undervisningsudvalget netop nu i Krakow i Polen for at diskutere regionernes Europa.

- Det er jo paradoksalt, at vi i Danmark er i fuld gang med at nedbryde regionerne, mens man i alle andre lande styrker det regionale niveau, siger Carsten Abild(V) fra Krakow.

Han følger intensivt med i strukturdebatten i Danmark, og han er rystet over, at hans parti måske indgår et snævert forlig med Dansk Folkeparti.

- Mit parti er i gang med at nedbryde grundpillerne i velfærdssamfundet: amterne og den politiske enighed. Hvis strukturreformen bliver vedtaget i sin nuværende form kun med Dansk Folkepartis stemmer, vil det smadre velfærden og samtidig vil partiet Venstre blive præget af splittelse og dyb krise, lyder det fra Carsten Abild.

Amts- og byrådspolitikeren tror dog ikke at det kommer så vidt.

- Jeg tror ikke, at Venstre kan skabe fodslag i folketingsgruppen om et snævert forlig. Jeg håber,  at så mange af gruppens medlemmer vil bryde gruppedisciplin, at reformen ikke kan vedtages, siger Carsten Abild.

Foreløbig har Hanne Severinsen og Birthe Rønn Hornbech luftet muligheden for,  at de vil stemme imod.

Oversigt

    Oversigt