Tørt vejr gav forsinket boom
Normalt er sygdommen på sit højeste tidligt på efteråret. Men noget tyder på, at det var for tørt, eftersom bakterierne trives bedst under fugtige forhold.
Hertil kommer, at rottefængere over hele landet rapporterer om et stærkt stigende antal rotter.
Sammenholdt med, at der pludselig kom fire tilfælde af sygdommen i november har fået Statens Serum Institut til at slå alarm, oplyser Professor Karen Krogfelt, Statens Serum Institut.
To fynboer indlagt
De to ramte fynboer havde begge været i nærkontakt med naturen, hvor de menes at være smittet. Det samme gælder de to andre smittede danskere.
Bakterierne findes i rotters urin. Rører man noget, rotter har tisset på, risikerer man at blive smittet.
Overalt, hvor der er rotter, men især fugtige steder kan være potentielle smittekilder. Fugt gør overførslen af bakterierne nemmere. Smittede er ofte jægere, spejdere og andre, der færdes meget i naturen.
Ligner influenza
Sygdommen begynder med utilpashed, ømme muskler og feber, ligesom influenza. Smittede, der bliver indlagt, har ofte mistet halvdelen af nyrefunktionen. Derfor er det vigtigt at opdage sygdommen i tide.
Antallet af smittede steg i 2004 efter flere års nedgang. Nu frygtes tallet altså at stige igen.