Advarsel: farlig væske i omløb

Politiet advarer mod en væske, der er i omløb efter et indbrud hos en dyrlæge i Otterup. Det drejer sig om 25 milliliter af væsken Immobilon, der kan give lammelser. Hvis personer kommer i berøring med væsken, bør de øjeblikkeligt søge læge.

-

Blot en dråbe på et menneskes slimhinde giver øjeblikkelige lammelser. Hvis man er i stand til på trods af lammelsen at kontakte læge eller 112, skal man gøre det, da der findes en modgift.

Morfinpræparatet Immobilon bruges af dyrlæger i forbindelse med aflivning af dyr. Flasken med de 25 ml. væske er stjålet hos Otterup-Søndersø Dyreklinik i Nørregade i Otterup natten mellem lørdag og søndag.

Oversigt

    Oversigt