Advokat snød klienter for millioner

Den fynske advokat, Per Møller fra Årslev er nu sigtet for at snyde sine klienter for adskillige millioner.

Stak af med millionarv

Det er Advokatrådet, der har anmeldt Per Møller, og nu oplyser vicepolitiinspektør, Albert Rasmussen, der er leder af afdelingen for it og økonomisk kriminalitet ved Fyns Politi, at politiet har sigtet den fynske advokat.

- Vi har efterforsket anmeldelsen og haft ham til afhøring. På den baggrund har vi valgt at sigte og opretholde sigtelsen mod ham for underslæb, siger han til fyens.dk.

I maj kom det frem, at Per Møller var stukket af med en arv på to millioner kr. og det var i den forbindelse, at han blev meldt til advokatrådet, som efterfølgende meldte ham til politiet.

I følge avisen har Per Møller begået underslæb for godt seks millioner kr., men det beløb ønsker politiet ikke at bekræfte, da efterforskningen endnu ikke er slut.

Oversigt

    Oversigt