Fyns Politi fik torsdag klokken 8.53 en henvendelse fra en mand, som var ude at lufte sin hund.
Manden havde fundet to personer - en mand og en kvinde - som lå i skovkanten mellem Falen og Eventyrgolf i nærheden af ridesti, og begge var døde.
De to personer viste sig at være et ægtepar fra Odense SV på henholdsvis 53 og 49 år, og begge var dræbt af flere skud.
Umiddelbart er der ikke tale om, at den ene har dræbt den anden og derefter begået selvmord.
- Det er der intet der tyder på. Vi har ikke fundet gerningsvåbnet, siger vicepolitiinspektør Henrik Justesen til Ritzau.
Efterlyser vidner
Politiet efterforsker sagen og har p.t. intet om motiv, gerningsmand eller våben.
- Politiet søger vidner, der har befundet sig på stisystemet mellem Falen og golfbanen Eventyrgolf i tidsrummet 13. april 2011 kl. 18.00 til 14. april 9.00 og som har mødt personer eller køretøjer, har hørt skud eller har observeret ting som de fandt mistænkelige, oplyser Vicepolitiinspektør Henrik Justesen, Fyns Politi.
Ægtepar fundet dræbt ved golfbane
Vis Ægtepar fundet dræbt af skud på et større kort