Ægtepar overfaldet af bevæbnede mænd

Et ægtepar fra Rydskov på Vestfyn blev natten til tirsdag udsat for væbnet røveri i deres eget hjem. Røverne brød ind i huset, mens ægteparret lå og sov og truede dem med en pumpgun.

-

Et ægtepar fra Rydskov på Vestfyn blev natten til tirsdag udsat for væbnet røveri i deres eget hjem.
Røverne brød ind i huset, mens ægteparret lå og sov og truede dem med en pumpgun.

Blev bundet på gulvet
Røveriet skete klokken 3.24 i parrets hjem i Rydskov, der ligger tæt på Fjellerup og Fjelsted.

Røverne kom ind i huset ved at løfte en rude ud, og herefter gik de op på 1. salen til soveværelset, hvor de lyste ægteparret i hovedet og truede dem med pumpgunnen.

Ægteparret på henholdsvis 52 og 53 år blev beordret ned på gulvet og blev bundet.

Fik tusinder af kroner
Den ene gerningsmand, som politiet kalder gerningsmand A, tvang manden ned i køkkenet, hvor han fik udleveret mellem 10.000 og 30.000 kroner.
Imens passede gerningsmand B på konen i soveværelset.

Overmandede røveren
Det lykkedes dog manden at få overmandet gerningsmand A og vriste våbnet fra ham.
Han fik slået den maskerede røver hårdt i hovedet og stak en finger dybt i øjet på ham.

Røveren kaldte på sin makker og det lykkedes dem at stikke af med pengene i en ikke identificeret bil.

Meget blod
\"Vi er meget interesserede i, at folk skal kigge efter en mand, der har skader i hovedet og en alvorlig skade på øjet. Der var meget blod på stedet, og det stammer alt sammen fra gerningsmand A\", siger kriminalkommissær Albert Rasmussen fra Middelfart Politi.

Sparsomt signalement
Det var mørkt, så ægteparrets signalement er ret sparsomt.

Gerningsmand A beskrives som dansk, mellem 20-30 år, høj og spinkel og var iført en lys hue med huller.

Gerningsmand B er også dansk og mellem 20 og 30 år, men kun cirka 170 centimeter høj.
Han var maskeret med en hue eller en kasket.

Meget chokerede
Ægteparret der driver en put and take sø ved deres hjem er blevet kørt stærkt chokerede på Middelfart Sygehus, men ingen af dem har lidt fysisk overlast.

Se TV 2/Fyn klokken 19.30

Oversigt

    Oversigt