Ældre diskrimineres: Ingen forsikring mod fyring

Lars V. Kristensen fra Nørre Åby er glad for sit arbejde hos bilfirmaet Kia, som han kalder Danmarks bedste arbejdsplads.

Alligevel er han fortørnet over, at han og en stor gruppe danskere er udelukket fra at forbedre deres dagpenge-dækning med en lønsikring, der træder i kraft, hvis man skulle blive fyret.

Lars V. Kristensen har skrevet til TV 2 Fyn i forbindelse med serien ”Hvornår er det Fyraften”, hvor TV 2 Fyn undersøger, hvad der skal til for at få danskerne til at arbejde eller blive længere på arbejdsmarkedet.

-  Jeres indslag om ældre på arbejde er rigtig fine, men jeg synes, I mangler at oplyse, at man kun kan tegne en lønsikring til man bliver 59 år. Jeg er selv er 61,5 år, men på trods af, at jeg skal arbejde til jeg er 67 år, kan jeg ikke længere få en lønsikring. Man skal arbejde længere og længere, men lønsikringen følger ikke med, skriver Lars V. Kristensen til TV 2 Fyn.

Det er et paradoks, at ældre ikke kan tegne en lønforsikring, der dækker deres indtægtstab i forbindelse med en fyring. For netop de ældre har svært ved at komme i gang igen, hvis de mister jobbet.

Sender signal om, at ældre ikke er meget værd

De fleste private lønforsikringer opererer med en øvre aldersgrænse, og den ligger typisk på 58-60 år viser et tjek, som TV 2 Fyn har foretaget. Og det er problematisk ifølge økonom i Ældre Sagen Anna Sophie Debel.

Hun henviser til, at man fra politisk hold har forøget folkepensionsalderen til 69 år med virkning fra 2030.

- Så længe man er aktiv på arbejdsmarkedet, bør man også have de samme muligheder for at forsikre sig, som alle andre har - uanset alder. Det er et paradoks, at man vil gerne vil have, at de ældre bliver lidt længere, men at de har sværere ved at komme i job igen, hvis de først bliver ledige, og at de så ikke kan blive dækket af en lønforsikring,  siger hun til TV 2 Fyn.

Hun mener, forsikringsselskaberne sender et signal om, at de ældre ikke er så meget værd.

Kold kalkulation

Det er ikke kun Ældre Sagen, som stiller sig kritisk over for aldersgrænser i lønforsikringer.

Direktør hos Danske A-kasser Verner Sand Kirk ser aldersgrænserne som udtryk for, at nogle private lønforsikringer er drevet af markedsøkonomiske hensyn.

- Når de er markedsbaserede, er det ud fra en kold kalkulation af risiko og pris. Flere forsikinger sorterer i dem, man vil tilbyde en forsikring og typisk er der for ældre også kun et tillæg til dagpengene i en kortere periode, siger Verner Sand Kirk til TV 2 Fyn.

Netop nu stiger ledigheden kraftigt blandt de ældre og langtidsledige. Det skyldes ifølge Verner Sand Kirk, at dem, der er blevet ledige på grund af corona, kommer i job før de langtidsledige, der havner sidst i bunken.

Krifas adm. direktør, Preben R. Jørgensen, lægger ikke skjul på, at det er et spørgsmål om risiko. Han forklarer, at selskabets data viser, at segmentet over 60 år har en risiko, der er omtrent 50 procent større end hos andre grupper på arbejdsmarkedet.

Ældre en dårlig forrretning

Ifølge Krifa har de både en forøget risiko for at blive fyret og sværere ved at finde et nyt job, hvis de får sparket i en sen alder.

Hos Krifa tegner man ikke lønsikring for ansatte over 59 år. Har man tegnet en forsikring, inden man fylder 60 år er man tilgengæld dækket til man er 65 år, men med tre måneders mindre dækning end andre, nemlig kun ni måneder.

- I bund og grund er det ikke meget anderledes end at tegne en bilforsikring. Der er forskel på en 18-årig, der lige har fået kørekort, og en 64-årig, som har haft kørekort i 46 år. Her er prisforskellen bare med modsat fortegn, så den ældre får rabatten, mens den unge nye bilist skal betale den store pris, siger Preben R.  Jørgensen.

Han oplyser til TV 2 Fyn, at forsikringen for de ældre er en underskudsforretning, og at Krifa i modsætningen til nogle af konkurrenterne har valgt en solidfarisk ordning, hvor andre så er med til at finansiere dækningen af de ældre.

Preben R. Jørgensen forventer, at grænserne for at tegne en lønsikring hæves med stigende levealder.