Ændret togdrift over Fyn

Fra på mandag d. 21 juni bliver togtrafikken over Fyn præget af Banedanmarks arbejde med at modernisere sporet mellem Aarup og Odense. Sporarbejdet varer til 6. august og påvirker både intercity og regionaltog.

-

Fra på mandag d. 21 juni bliver togtrafikken over Fyn præget af Banedanmarks arbejde med at modernisere sporet mellem Aarup og Odense. Sporarbejdet varer til 6. august og påvirker både intercity og regionaltog.

I de syv uger er der kun ét spor til rådighed. Både for InterCity og InterCityLyn betyder det længere rejsetid, og den varierer mellem 10 og 40 minutter, alt efter  hvilke tog det er, og i hvilken del af perioden rejsen foregår.

Ændrede og forlængede tider
Mellem Middelfart og København kører InterCity Lyn sammenkoblet med InterCity tog fra Esbjerg og Sønderborg, og det gælder også i modsat retning.

Det betyder ændringer i afgangs- og ankomsttiderne for InterCityLyn, når man skal fra København til Jylland og omvendt. Den særkøreplan, DSB har udsendt, fortæller nærmere om virkningerne for de enkelte tog.

InterCity togene kører efter normal køreplan, men man skal regne med en forlænget rejsetid på op til 10 minutter fra Middelfart mod København.

Busser i stedet for tog
I alle syv uger er regionaltogene mellem Odense og Fredericia aflyst og erstattet af busser. Det medfører en forlænget rejsetid på 20-30 minutter. Også bustiderne fremgår af særkøreplanen.

Interregionaltogene fredage fra København til Århus og søndage fra Århus til København er aflyst i hele perioden, og i stedet kan man benytte InterCity eller InterCityLyn.

Særkøreplanen kan fås på stationerne eller ses på DSBs hjemmeside.

Oversigt

    Oversigt