Afklaring på krydset Middelfartvej og Rismarksvej

To huse skal rives ned og yderligere fem huse må vinke farvel til deres forhaver. Det bliver konsekvensen af planerne for det trafikplagede  kryds mellem Middelfartvej og Rismarksvej i Odense.

-

To huse skal rives ned og yderligere fem huse må vinke farvel til deres forhaver. Det bliver konsekvensen af planerne for det trafikplagede  kryds mellem Middelfartvej og Rismarksvej i Odense.

To nye venstresvingsbaner
De meget lange bilkøer skal væk og det skal ske ved at lave to helt nye 110 meter lange venstresvingsbaner. Det kommer altså til at gå ud over beboerne ved krydset.

Kunne ikke blive enige
Helt tilbage i september 2001 holdt Fyns Amt et borgermøde med beboerne. Men på intet tidspunkt har det været muligt at komme til enighed om udformningen af det nye kryds. Nu har Miljø- og Trafikudvalget altså skåret igennem og valgt et af de syv opstillede alternativer.

Ikke muligt at ændre uden nedrivning
Udgangspunktet var at det ikke var muligt at ændre krydset uden det gik ud over nogen af husene. Alternativerne varierede mellem et til fire huse, der skulle rives ned og op til fem forhaver, som skulle inddrages.

Flere ændringer
Ud over de to venstresvingsbaner skal der laves en ekstra tunnel i forlængelse af Møllemarksvej under Rismarksvej. Møllemarksvej lukkes ved Rismarksvej. Anlægges en ekstra venstresvingsbane på Middelfartvej til Bystævnevej og ombygning af krydset mellem Middelfartvej og Kløvermosevej så billisterne kan køre til højre ad Kløvermosevej i to vognbaner.

Oversigt

    Oversigt