Frostsprængte skinner: Akut sporarbejde forsinker togtrafikken

En sprække i skinnerne øst for Odense giver fredag længere rejsetid med Intercity og lyntog mellem landsdelene.

Opdatering
Clock12. feb 2021, kl. 19:09
Ifølge DSB vil togdriften være genoprettet omkring klokken 22.00 fredag aften.

Et akut sporarbejde mellem Odense og Nyborg forsinker togtrafikken mellem landsdelene. 

Forsinkelserne skyldes, at der omkring klokken 9.30 fredag blev opdaget en sprække i skinnerne ved Ullerslev.

Banedanmark arbejder på at rette fejlen, og ifølge DSB bør togdriften være tilbage til normalen omkring klokken 22.00. 

Forsinkelserne gælder Intercity- og lyntog, som kører mellem landsdelene. Togene er cirka forsinket mellem 20 og 30 minutter - men togtrafikken kan være yderligere forsinket. 

Skyldes sprække i skinnerne 

Ifølge Banedanmark skyldes forsinkelserne på togtrafikken dagen igennem, at der er kommet en sprække i skinnerne. 

- Skinnerne springer, de går simpelthen i stykker.  Der en sprække på fire centimeter, og jo længere tid, der går, jo større bliver den, siger Johs Caspersen, der er togleder ved Banedanmark. 

Han fortæller, at det typisk bliver opdaget ved, at togføreren opdager et bump på skinnerne. Derefter kører en sporvagt ud og retter fejlen - og det er altså det arbejde, der har forsinket togtrafikken over fyn i løbet af fredagen. 

- Der er lagt otte en halv meter ny skinne ud, fordi skinnen har taget så meget skade, siger Johs Caspersen.