Albanere anholdt for butikstyveri

Fire albanere blev fredag eftermiddag anholdt i Rosengårdcentret, hvor de havde været på tyvetogt.

Albanerne havde været inde i flere forretninger i Rosengårdcentret, da en ekspedient fik mistanke til dem og tilkaldte politiet.

Betjentene fandt et antal dyre jakker i en bil ude på parkeringspladsen, og de fire albanere var i besiddelse af såkaldte russerposer.

De er foret indvendig, så butikkernes tyverialarm ikke virker.

I bilen fandt politiet en femte persons pas, som muligvis er medgerningsmand. Vedkommende var dog ikke tilstede og er stadig på fri fod.

De fire anholdte er 22, 31, 31 og 24 år og bliver fremstillet i grundlovsforhør lørdag.

Oversigt

    Oversigt