Alle tog holder stille på Sjælland: Ingen tog mod eller fra Fyn

Fejl i signalsystem er skyld i, at alle tog på Sjælland holder stille. Tidshorisont er ukendt.

Alle tog holder stille på Sjælland, oplyser DSB fredag formiddag.

- Det skyldes fejl på det system, som styrer vores signaler. Teknikere arbejder på sagen, men vi ved endnu ikke, hvornår togene igen kan køre, oplyser DSB på sin hjemmeside.

Dermed er også togene til og fra Fyn påvirkede af det midlertidige stop.

Banedanmark oplyser, at det er en fejl i fjernstyringsanlægget, som er lokaliseret til anlægget i Kalvebod. Teknikere arbejder for at løse problemet, lyder det.

- Vi arbejder også på at få bemanding ud, så vi kan styre signalerne manuelt og køre togene fra Høje Taastrup mod Roskilde/Ringsted og videre ud på Sjælland og mod Fyn/Jylland, skriver DSB videre.

 

Oversigt

    Oversigt