Alt fredeligt efter pokal-kamp

Selvom både OB og FCK-fans går højt op i fodbold, så kom det ikke til sammenstød mellem de to grupper fans efter pokalfinalen.

-

Selvom både OB og FCK-fans går højt op i fodbold, så kom det ikke til sammenstød mellem de to grupper fans efter pokalfinalen, som OB vandt med 2-1.


Stemningen var nærmest gemytlig mellem de to grupper fans og enn større gruppe FCK-fans tog endda opstilling langs vejen og klappede taktfast med, mens optoget af glade OB\'ere marcherede over til deres busser efter kampen.


Også politiet i København havde en stille og rolig dag uden antydning af de voldsomme scener, som før har præget opgør mellem andre danske klubber.


Rolig nat i Odense


Efter aftenens og nattens festligheder i Odense, hvor der blev serveret gratis øl til folket, kan politiet i Odense også melde om en rolig nat.


Et par enkelte havde fået lidt for meget af det gratis øl og overnattede på gaden, men ellers var der kun feststemte mennesker i byen, fortæller vagthavende hos politiet i Odense. 

Oversigt

    Oversigt