Alt roligt i Vollsmose dagen derpå

Politiet patruljerede lørdag som normalt i Vollsmose, efter uroligheder fredag aften, hvor flere betjente kom til skade.

Alt var roligt i Odense-bydelen Vollsmose lørdag, efter at der fredag aften var uroligheder, hvor flere politifolk kom til skade, og der blev tændt bål i gaden, oplyser politiet.

Urolighederne startede, da en politipatrulje stoppede en fransk bil.

Det fik en stor gruppe til at gå amok og overfalde betjentene med spark og stenkast. Betjentene trak stavene, og de anholdte blev bragt til stationen. Da politiet var forsvundet blev Vollsmose Allé spærret af knuste fliser og bål.

Religiøse ledere og fædregrupper holdt møder med ballademagerne i et forsøg på at tale dem til ro. Politiet holdt lav profil fredag aften, og lørdag patruljerede man igen i normalt uden problemer, oplyser vagthavende.

Oversigt

    Oversigt