Bilist dræbt i ulykke på motorvejen

En bilist er blevet dræbt i en ulykke på Fynske Motorvej, der var spærret i timevis onsdag aften og nat.

En mand er onsdag aften afgået ved døden efter en alvorlig færdselsulykke på Fynske Motorvej vest for afkørsel 46 i nærheden af Langeskov.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Sten Nyland torsdag morgen.

Manden var alene i bilen. Han blev ramt af en tungt læsset lastbil, der væltede ind over autoværnet, da den skred på vejen.

Lastbilchaufføren meldes uden for livsfare.

Stod stille

Det meste af onsdagen var der ingen bevægelse på motorvejen i forlængelse af ulykken.

- Trafikken står helt stille i begge retninger i øjeblikket. Søg andre veje, da vi forventer at være på stedet et godt stykke tid endnu, oplyser vagtchefen hos Fyns Politi på Twitter klokken 20.20.

TV 2 Fyn livebloggede onsdag aften om ulykken på Fynske Motorvej:

Alvorlig ulykke på motorvejen

liveblog

Ulykke med en lastbil

Ulykken skete i retning mod Storebæltsbroen klokken 20.12 mellem Langeskov og Nyborg. 

Ifølge Vejdirektoratet er der tale om en ulykke med en lastbil.

- Trafikanter opfordres til at benytte alternative veje, lyder rådet fra Vejdirektoratet. 

Motorvejen er helt spærret mellem afkørsel 46 og 47, og bilister skal derfor køre af motorvejen inden. 

Forvent længere rejsetid på strækningen, der p.t. er helt spærret.
Forvent længere rejsetid på strækningen, der p.t. er helt spærret.
Foto: Vejdirektoratet