Amtsansatte placeret i nye jobs

620 medarbejdere i de fire amter, der indgår i Region Syddanmark, har fået at vide, hvor de skal arbejde fra næste nytår. Langt de fleste har fået den placering de ønskede.

De fleste følger deres opgave

De 620 ansatte på amtsgårdene i de nuværende Fyns, Sønderjyllands, Ribe og Vejle Amter blev i april bedt om at melde ud om deres jobønsker for fremtiden. 426 svarede.

Puslespillet er nu gået op, og af de 426, der afgav deres ønsker, har 395 fået opfyldt deres første prioritet. Det svarer til 93 %, oplyser en stolt og glad direktør Max Kruuse, Region Syddanmark.

10 ansatte har fået deres anden prioritet, fire har fået deres tredie prioritet, mens 17 ikke har prioriteret, hvilken afdeling, de ønskede.

200 udfyldte ikke ønskesedlen. Men de fleste følger en særlig opgave, placeret i en bestemt afdeling. 

Oversigt

    Oversigt