Amtsformand tager afstand fra Lasse Bork Schmidt

Hvis Lasse Bork Schmidt havde mulighed for at forhindre chikane af justitsministeren, burde han have grebet ind. Det mener formanden for Det konservative Folkeparti på Fyn.

-

Hvis Lasse Bork Schmidt havde mulighed for at forhindre chikane af justitsministeren, burde han have grebet ind. Det mener formanden for Det konservative Folkeparti på Fyn.


Det odenseanske byrådsmedlem Lasse Bork Schmidt har som tidligere landsformand for KU allerede taget en del af ansvaret for, at chikanen af justitsminister Frank Jensen er fortsat i flere år. Det er sket, når KU har holdt sommerlejr i samme område, hvor Frank Jensen har sit sommerhus. 


Ikke konservativ adfærd


\"Det er utilstedeligt, det der er foregået\", siger Carl Martin Christensen, der er fynsk amtsformand for De Konservative.


\"Chikanerierne er et større problem for os i Det konservative Folkeparti end i andre partier. Vi er et lov- og orden-parti. Det er utilstedeligt at genere personer med andre meninger - uanset om det er en minister eller en husmand\", siger Carl Martin Christensen.


Bork skal give en forklaring


Amtsformanden tog torsdag en snak med Lasse Bork Schmidt for at få hans version af sagen med grisehovedet i ministerens have.


\"Jeg opfordrer Lasse Bork Schmidts kredse i Nyborg og Odense til også at tage en snak med ham. Så må de beslutte, om de kan stå inde for at stille ham op til valg for De Konservative\", siger Carl Martin Christensen.


John Wozny, der er formand for vælgerforeningen i Odense, er på ferie og vil først forholde sig til sagen, når han har talt med Lasse Bork Schmidt. Hans umiddelbare kommentar er, at han tager afstand fra det, KU har gjort.


 

Oversigt

    Oversigt