Angriber på vej til OB

Flere storklubber står i kø for at sikre sig den unge Dalum-angriber Rasmus Johannesen. Men superligaklubben OB ser ud til at stå med de bedste kort på hånden.

Storklubber i kø efter Dalum-talent

Flere storklubber står i kø for at sikre sig den unge Dalum-angriber Rasmus Johansen. Men superligaklubben OB ser ud til at stå med de bedste kort på hånden.

"Vi har gennem flere kampe konstateret at Rasmus Johansen er en interessant spiller", siger OBs træner Troels Bech.

Også Esbjerg har vist interesse for 22-årige Rasmus Johansen.

"Jeg har undersøgt om vi kunne få ham til Esbjerg", siger træner Viggo Jensen.

Udover OB og Esbjerg har også B1909 og en 1. divisionsklub forsøgt at få fingre i Rasmus Johansen.

Men Dalum-spilleren vælger indtil videre at blive på Fyn. Han skal starte i en læreplads som grafisk designer i et Odense-firma 1. januar næste år.

"Jeg vil ikke risikere at blive skadet efter et halvt år, og derefter stå uden uddannelse og læreplads", siger det fynske fodboldtalent.

OB regner dog med at kunne finde en løsning.

"Vi vil forsøge at kombinere hans ønske om en læreplads med en tilværelse som fodboldspiller i OB", siger træner Troels Bech.

Oversigt

    Oversigt