Anholdelse i pumpgun-røveriet

Middelfart Politi er muligvis kommet en opklaring af pumpgun-røveriet i Rydskov nærmere. Tidlig torsdag morgen blev en 34-årig mand fra Odense anholdt i sagen. 

-

Middelfart Politi er muligvis kommet en opklaring af pumpgun-røveriet i Rydskov nærmere. Tidlig torsdag morgen blev en 34-årig mand fra Odense anholdt i sagen. 

Anholdelsen foregik ved Odense Banegårds Center, hvor politiet fik fat på den 34-årige odenseaner.

Kriminalinspektør Albert Rasmussen fra Middelfart siger til TV 2/Fyn, at den anholdte er kendt af politiet i forvejen. Han vil blive sigtet for røveriet og fremstillet i grundlovsforhør senere torsdag.

Manden uden læssioner
Natten til tirsdag blev et ægtepar i Rydskov udsat for et brutalt røveri i deres hjem. To mænd deltog og stak af med udbyttet. Den ene af mændene fik læsioner i hovedet under røveriet. Det er dog ikke denne mand, politiet nu har fat i.

Da den ene røver stadig er på fri fod, er kriminalpolitiet i Middelfart sparsom med oplysninger, og grundlovsforhøret bliver formentlig også for lukkede døre. 

Oversigt

    Oversigt