To anholdt efter flugtdrab

Odense Politi har tirsdag formiddag anholdt to personer i forbindelse med færdselsdrabet natten til tirsdag, hvor en 33-årig mand blev påkørt ud for Lærkeparken på Åsumvej i Odense.

Vidner så en lille, rød bil flygte fra stedet, hvor den 33-årig blev dræbt på stedet, og Odense Politi har tirsdag fået flugtbilen bragt til undersøgelse fra det sydøstlige Odense. Det er bilens ejer og en anden person, der er anholdt i sagen.

Politiet ledte efter spor

Ulykken skete en halv time efter midnat, og to vidner kunne fortælle, at den 33-årige mand fra Odense, sad eller stod på kørebanen, da flugtbilisten ramte ham og stak af mod øst.

Politiet ledte tirsdag formiddag efter spor på Åsumvej, hvor ulykken skete.

Oversigt

    Oversigt