To anholdt i skudsag fra Odense

To unge er blevet anholdt i forbindelse med et skyderi, der fandt sted på Nyborgvej i Odense i slutningen af maj.

Skyderiet fandt sted om aftenen, søndag d. 24. maj.

To mænd på en scooter stoppede udfor Nyborgvej 90 og affyrede mindst ni skud mod to mænd, der var til fods uden for opgangen.

Ingen blev ramt.

Det viste sig senere at i hvert fald den ene af de to beskudte er nært tilknyttet rockermiljøet.

Leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet, Henrik Justesen, Fyns Politi, bekræfter, at to unge blev anholdt mandag formiddag i sagen.

Det handler om en 22-årig kvinde og en 19-årig mand, som politiet sætter i forbindelse med skyderiet.

Begge er kendt af politiet i forvejen.

Mere vil han ikke ud med af hensyn til efterforskningen.

De to anholdte ventes løsladt mandag aften, men de er stadig sigtet i sagen.

Oversigt

    Oversigt