Anholdt for trusler på livet

Fyns Politi har anholdt en mand, der over sms og telefon truede en anden mand på livet.

En 27-årig mand fra Odense fik sent søndag aften trusler på livet. Det skete på telefonen og via sms'er.

Her skrev og sagde en anden mand, at han ville snitte i den 27-årige. Derfor kontakter den 27-årige politiet.

Politiet fanger truselsmanden, da han angiveligt er på vej ud af at gøre alvor af truslerne, og anholder ham.

- Han havde medbragt en kniv, så man kan frygte, at han ville gøre alvor af truslerne, siger Bjarne Puggaard, vagtchef hos Fyns Politi.

Politiets voldssektion arbejder i øjeblikket på at finde ud af, hvorfor den anholdte ville 'snitte' i den 27-årige.

Oversigt

    Oversigt