Anja A.: Hård opvækst i Odense

Håndbold-legenden Anja Andersen åbner nu og fortæller om sin hårde opvækst i Odense - og at hun har tilgivet sin far for den til tider hårde barndom.

Det åbenhjertige indblik i Anja Andersens barndom kommer i et interview med Ekstra Bladets magasin EKSTRA.
- Jeg sagde til ham, at der var nogle ting, jeg havde brug for at tilgive ham. Og jeg har bare brug for at sige, at der er nogle ting, jeg er nødt til at tilgive dig for simpelthen at få det bedre med mig selv. Det var meget vigtigt for mig. Han sagde, at det havde han ventet længe på, at jeg kunne. Det var helt fantastisk at få sagt det, siger Anja Andersen i interviewet i EKSTRA.

Faderen Keld Andersens opbakning til Anja Andersens håndboldkarriere, som førte både EM-, VM-, Champions League- og OL-guldmedaljer med sig, har aldrig manglet. Men han bekræftede i 1995 over for Ekstra Bladet, at han havde mere end hævet stemmen over for sin datter.

Oversigt

    Oversigt