Anker kræver timedrift

Odenses borgmester går nu ind i sagen om tog i timedrift mellem de største byer i landet. Anker Boye vil bede ministeren bekræfte, at et bredt flertal står bag forliget om timedrift mellem København, Odense og Århus.

- Der er mange gode bevæggrunde for at få indført timedriften, og det vil derfor være et tilbageskridt at begynde at vakle på den plan nu. Den er fuldstændigt afgørende for den sammenhængskraft mellem landsdelene og de store byer, som infrastrukturen skal understøtte, siger borgmester Anker Boye.

I weekenden blussede debatten om timedriften op igen, efter at Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorenzen i en ny bog gav udtryk for, at han synes løsningen bliver for dyr at gennemføre. Han mener, at særligt etapen mellem Odense og Århus vil blive for dyr, da den blandt andet kræver en ny broforbindelse over Vejle Fjord.

- Der ligger et klokkeklart forlig, og det vil jeg nu bede ministeren om at stå frem og bekræfte, så vi en gang kan udelukke tvivlen, siger Odenses borgmester.

Oversigt

    Oversigt