Annika søger julehjælp

Men det er langt fra sikkert, at hun får hjælpen. For hun er en ud af 246 ansøgere - og under halvdelen får i år julehjælp gennem Dansk Folkehjælp.

Annika Grenander er enlig mor til tre og på kontanthjælp, og ligesom mange andre i den situation har hun svært ved at råd til gaver og sul i julen.

- Det er hårdt, men julen er også en hyggelig tid, fortæller Annika Grenander, da TV 2/FYN er på besøg.

Hun har flere gange søgt om julehjælp, og hun har også fået det.

- Det betyder meget at få det. Mine børn skal ikke lide under, at jeg ikke har penge til gaver. Men det er ikke særlig sjovt at søge om hjælp. Jeg føler lidt, at jeg tigger, fortæller hun.

Ifølge Dansk Folkehjælp har 246 søgt om julehjælp på Fyn, men kun 115 får den. I Odense er der 125 godkendte ansøgninger - men kun 58 får hjælp. I Faaborg-Midtfyn får 50 ud af 75 julehjælp men i Svendborg er der kun 7 ud af 46.

Hver familie får en pakke til en værdi af 1.500 kr. bestående af kolonialvarer og 1 gavekort til en sportsforretning og 1 gavekort til en legetøjsforretning.

Læs mere om julehjælp her

Oversigt

    Oversigt