Annoncehajer trækker sig fra retssager

Annoncehajer der med tvivlsomme metoder påfører firmaer enorme regninger for ingenting, er nu for alvor ved at få kolde fødder. I følge en fynsk advokat trækker et stigende antal sig fra sagerne.

Først kom det "fantastiske" tilbud om at annoncere på internettet, så kom den ene opkrævning efter den anden. Til sidst gik kordegn Annelise Arnstrup fra Tornbjerg Kirke til en advokat. Og så stoppede bygen af regninger.

Hun er en af de mange fynboer, der har været udsat for fupfirmaers salgsmetoder.

Eftergiver regninger

I øjeblikket har advokatfirmaet Ret & Råd i Odense 25 lignende sager. Men det ser ud til at annoncehajerne trækker følehornene til sig, når der bliver koblet advokater på.

- Jeg kan konstatere, at de eftergiver selv meget store regninger, lige så snart vi kommer ind i billedet, siger Tom Christensen, advokat, Ret & Råd, Odense.

Oversigt

    Oversigt