Arbejdspladser på vej til Fyn?

Efter at have blokeret for en udflytning af Rigsarkivet fra København til Odense arbejder Dansk Folkeparti nu på at få Danmarks Statistik med knap 600 arbejdspladser flyttet væk fra København til en universitetsby i provinsen.

-

Efter at have blokeret for en udflytning af Rigsarkivet fra København til Odense arbejder Dansk Folkeparti nu på at få Danmarks Statistik med knap 600 arbejdspladser flyttet væk fra København til en universitetsby i provinsen, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag.

Flere forslag fredag
Efter sit igangværende sommergruppemøde vil Dansk Folkeparti fredag lancere en række nye forslag om udflytning af store statsinstitutioner. Med på listen er også Søfartsstyrelsen, Energistyrelsen, Skov- &
Naturstyrelsen samt en opsplitning af Politiskolen, så der også bliver en politiuddannelse i provinsen, oplyser næstformand Peter Skaarup.

Advarer mod flytteplanen
Chefen for Danmarks Statistik, rigsstatistiker Jan Plovsing, advarer kraftigt mod flytteplanen, der vil være kostbar og besværliggøre samarbejde med staten, organisationerne og erhvervslivet. Samtidig frygter han problemer med at sikre kvalificeret arbejdskraft, og han tvivler på, at en flytning giver besparelser.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt