Arena Fyn gør klar til Denmark Open

Om få dage er Arena Fyn for første gang vært for et stort sportsstævne, der strækker sig over flere dage. Det internationale stævne [i]Denmark Open[/i] forventes at trække tusinder af tilskuere.

Hele verdenseliten deltager i turneringen, der i år er rykket fra Århus til Odense. Samtlige regerende verdensmestre og samtlige verdensranglistens nummer et i alle fem rækker stiller op i Arena Fyn. Desuden deltager de bedste danske spillere i turneringen, og en masse af de nye talenter forsøger via kvalifikationskampe at få adgang til hovedturneringen.

Denmark Open begynder på tirsdag og strækker sig over fem dage. Forberedelserne i Arena Fyn er nu gået i fuld gang. 

- Vi er i gang med at lægge gulv. Det skal være færdig til træningen mandag morgen. Vi har meget travlt, men vi skal nok nå det, siger Jeanette Lind, idrætskonsulent i Sport & Event Fyn

Plus for Odense

Turneringen bliver vist i tv i både ind- og udland og for Odense Badminton Klub har det stor betydning at byen er valgt som vært til en international turnering:

- Vi kan nu vise at vi er en seriøs klub og at vi kan magte at løse denne store opgave, siger Jeanette Lind, der også er formand for Odense Badminton Klub.

Besøg Denmark Opens hjemmeside

Oversigt

    Oversigt