Årets tennisklub er fynsk

Fruens Bøge Tennisklub er kåret som årets tennisklub 2014. Klubben får især ros for at kombinere rekruttering, fastholdelse og talentudvikling.

Begrundelse

Klubben blev kåret i København i går og blev valgt ud fra følgende begrundelse:

- Valget af Årets Tennisklub 2014 er faldet på Fruens Bøge Tennisklub, som fornemt har formået at kombinere de tre parametre: Rekruttering, fastholdelse og talentudvikling. Især skal fremhæves: Et kommunalt samarbejde omkring skolereformen; anlæggelse af fem nye baner; vel- og efteruddannede trænere, der sikrer kvalitativ træning; mange sociale arrangementer for alle klubbens målgrupper; flot talentarbejde med specifikt fokus på fysisk- og mental træning; implementering af ATK-principperne samt spillere på DTF's juniorlandshold.

Støtter skolerne

Fruens Bøge Tennisklub har også tidligere fået ros for at støtte skolerne. Tennisklubben afviklede møder med skoler i nærområdet allerede inden sommerferien.

Oversigt

    Oversigt