Århundredets fodboldspiller opfylder andres drømme

Når sportskarrieren slutter for topatleter, så vælger mange et liv, hvor de inspirerer erhvervslivet i, hvordan man opnår succes. Men den tidligere professionelle fodboldspiller Lone Smidt Nielsen har valgt en hel anden målgruppe.

Lone Smidt Nielsen er for nylig blevet kåret til århundredets bedste danske kvindelige fodboldspiller.

Hun har været professionel i Italien og B 1909, men i dag er hun gået en hel anden vej.

- Jeg siger gerne, at jeg har verdens bedste job, fordi jeg har med en masse mennesker at gøre, som har viljen til at arbejde, men som har brug for ekstra støtte til at komme ud og fastholde et arbejde, siger Lone Smidt Nielsen, der i dag er jobkonsulent ved Odense Kommune.

Hun bruger sine erfaringer fra fodboldverdenen i sit job med at hjælpe udviklingshæmmede i arbejde.

- Jeg kan danne mange paralleller, når jeg står i en situation på mit arbejde i forhold til, hvordan det var at stå på banen, siger Lone Smidt Nielsen.

Martin Hjortshøj Nielsen har ved Lones hjælp fået arbejde i Terrariet i Vissenbjerg.

- Jeg elsker dyr, så det var det første, jeg ville, siger Martin Hjortshøj Nielsen.

Lone Smidt Nielsen bruger borgernes dømme som udgangspunkt for at finde det helt rigtige job til de udviklingshæmmede.

Oversigt

    Oversigt