Armadillo uge på TV 2/FYN

TV2/FYN sætter i denne uge fokus på det danske bidrag i Afghanistan i samarbejde med TV2. 

På torsdag er der Armadillo aften på TV2 med live fra Afghanistan, paneldebat og visning af dokumentarfilmen Armadillo.
I den forbindelse har TV2/FYN besøgt en masse fynboer, der på den ene eller anden måde er berørt af krigen i Afghanistan.

Tirsdag sætter vi fokus på de helbredsmæssige følger, de udsendte soldater risikerer at komme hjem med. Hver femte soldat bliver nemlig  sindslidende af at blive sendt i krig. Men selvom Danmark nu i en årrække har regnet sig for at være en krigsførende nation, er det først nu, soldaternes mentale mén bliver taget alvorligt.

Onsdag besøger vi en række fynske soldater, der netop står og skal afsted til Afghanistan. Den sidste øvelse bliver gennemført, og de sidste forberedelser bliver klaret - både de private og de professionelle.

Torsdag sætter vi fokus på de familier, der har betalt den højeste pris for Danmarks bidrag i Afghanistan. 37 soldater har indtil nu mistet livet som udsendt i krig for Danmark, og det er de efterladte, der betaler prisen hver gang.
  

Oversigt

    Oversigt