Attac Fyn undgik anholdelser

De 15 demonstranter fra Attac Fyn, der er i Göteborg for at demonstrere mod EU-topmødet, undgik med nød og næppe at blive anholdt torsdag. De fynske demonstranter skulle have overnattet på den skole, der blev omringet af politiet. Men i sidste øjeblik blev fynboerne henvist til en anden skole.

-

De 15 demonstranter fra Attac Fyn, der er i Göteborg for at demonstrere mod EU-topmødet, undgik med nød og næppe at blive anholdt torsdag. De fynske demonstranter skulle have overnattet på den skole der blev omringet af politiet. Men i sidste øjeblik blev fynboerne henvist til en anden skole.


De 15 fynboer ankom til Göteborg torsdag middag, og deltog sammen med 10-15.000 mennesker i demonstrationen mod USAs præsident George W. Bush.


\"Os fra Fyn har aftalt at holde os sammen under de store demonstrationer. På den måde sikrer vi os, at ingen kommer ud i problemer,\" fortæller Lene Junker fra Göteborg.


Skiftede skole
De 15 fynboer havde fået besked på at de skulle overnatte på en skole nær centrum. Men uvist hvorfor blev den fynske delegation henvist til en anden skole langt uden for Göteborg.


Skolen i centrum blev senere torsdag omringet af svensk politi, og mange af de flere hundrede tilrejsende på skolen blev anholdt - blandt andet en 70-årig dansker fra København.


Attacfyn deltog fredag morgen i endnu en demonstration, som endte med at politiet trængte demonstrationen væk fra centrum.


Gadefest
I følge Lene Junker deltog der omkring 10.000 mennesker, og ingen fynboer var indblandet i konfrontationerne fredag formiddag.


Fredag aften skal alle de tilrejsende demonstranter holde gadefest i Göteborg, og lørdag kulminerer de mange protester i forbindelse med EU-topmødet med endnu en stor demonstration i Göteborg centrum.

Oversigt

    Oversigt