Auken bremser alle kæmpemøller på Ærø

Miljø- og energiminister Svend Auken stopper nu alle planer om at etablere 100 meter høje vindmøller på Ærø. Onsdag godkendte Ærøkøbing Kommune opstillingen af tre kæmpe vindmøller ved Rise Mark. Men nu er miljøministeren kommet med en indsigelse, der bremser alle seks kæmpe vindmøller.

-

Miljø- og energiminister Svend Auken stopper nu alle planer om at etablere 100 meter høje vindmøller på Ærø. Onsdag godkendte Ærøkøbing Kommune opstillingen af tre kæmpe vindmøller ved Rise Mark. Men nu er miljøministeren kommet med en indsigelse, der bremser alle seks kæmpe vindmøller.


Torsdag aften godkendte Ærøskøbing Kommunalbestyrelse opstillingen af tre kæmpe vindmøller på 100 meter ved Rise Mark. Samtidig besluttede politikerne at sige nej til opstillingen af tre lignende møller ved Leby Kobbel.


Men nu overtrumfer Miljø- og enerigministeriet den lokale beslutning, og forbyder opstillingen af de 100 meter høje vindmøller både i Leby Kobbel og Rise Mark.


Skov- og Naturstyrelsen vurderer efter en såkaldt VVM-redegørelse, at \"begge lokaliteter ydrest sårbare og landskabeligt set uegnede til opstilling af store vindmøller.\"


Amtet overrasket
\"Jeg er meget overrasket over denne indgriben fra ministerens side, \" siger Carsten Abild(V), der er formand for amtets Trafik- og miljøudvalg.


Svend Auken åbner op for, at der kan rejses fem mindre vindmøller på 80 meter ved Rise Mark til erstatning for de seks kæmpe vindmøller, der nu definitivt er lagt i mølposen.


Planen om at opstille seks kæmpe vindmøller på Ærøs sydkyst har splittet befolkningen på Ærø. Det var VE-organsitionen på Ærø, der sammen med et privat vindemøllelaug ville opstille de seks vindmøller. Men \"aktionsgruppen mod kæmpemøller\" iværksatte en protest for at forhindre opstillingen. Torsdag afleverede gruppen 1417 underskrifter på Fyns Amt, og tordag aften vandt aktionsgruppen en halv sejr, da Ærøskøbing Kommune sagde nej til opstillingen af møllerne ved Leby Kobbel.


Og nu har vindmøllemodstanderne altså fået uventet hjælp fra Svend Auken til deres kamp mod møllerne.


\"Det er da positivt, at vi ikke får nogen vindmøller på 100 meter. Men hvis vi får fem møller på 80 meter i stedet for tre på 100, så vil det stadig skæmme naturen voldsomt på Ærø, \" siger Susanne Bramstrup fra \"Ærø mod Kæmpemøller\".


Fyns Amt skal nu forhandle med Miljø- og energiministeriet om retningslinjerne for en eventuel opstilling af vindmøller ved Rise Mark.

Oversigt

    Oversigt