Autoværksted raseret af brand

En bil brændte sent fredag eftermiddag i et autoværksted i Ringe, og det førte til en større brand på stedet.

Det fortæller vagtchefen ved Fyns Politi, Kim Munksgaard.

Ifølge politiet spredte branden sig til autoværkstedets tag, der blev raseret af voldsomme flammer. Ved 17.30-tiden fortalte politiet, at brandvæsenet havde branden under kontrol.

Der er ikke frygt for udslip af giftige dampe i forbindelse med branden, oplyser politiet.