Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Axelsen døjer med forstrækning og misser turneringer

Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen står foran en turneringspause.

Fredag udgik han af sin herresinglekamp ved VM for blandede hold, Sudirman Cup, og en skanning har vist, at der er tale om en forstrækning i baglåret.

Derfor kommer fynboen ikke i aktion i de kommende uger.

Det skriver han på Instagram og Twitter.

- Den MR-skanning, jeg har været igennem, viste det forventede, hvilket er en forstrækning i mit venstre baglår.

- Derfor vil jeg ikke være i stand til at være på banen i de kommende periode, og jeg vil misse et par turneringer. Jeg tager en dag ad gangen, og jeg ser frem til at komme i fulde omdrejninger igen, skriver Viktor Axelsen.