Bad om bleskift og blev anholdt

En ung kvinde blev noget overrasket, da hun fredag blev bedt om at skifte ble på en 21-årig mand i et tog. For manden opsøger ofte kvinder, fordi han tænder på netop bleskift.

Den 21-årige fynbo kom hen til den 18-årige kvinde i toget mod Roskilde. Her fortalte han grædende, at han havde haft et epileptisk anfald og bad kvinden om hjælp til at skifte sin ble. Det skriver tv2.dk.

Kvinden arbejder til daglig som social- og sundhedshjælper. Hun undrede sig over forespørgslen, men valgte at hjælpe manden.

Men under bleskiftet fik den 21-årige rejsning, og det gjorde den 18-årige ilde til mode. Hun fik dog afsluttet opgaven, men informerede straks efter togets personale om hændelsen.

Gammel kending

Manden blev tilbageholdt og senere afhørt af politiet.

Det er langt fra første gang, han opsøger unge kvinder og bruger samme historie for at narre dem til at hjælpe sig.

Den 21-årige forklarede politiet, at det var en seksuel lyst, han havde. Han har flere gange udført samme nummer forskellige steder i Odense.
Manden blev sigtet for blufærdighedskrænkelse og blev herefter løsladt.

Oversigt

    Oversigt