I det fynske folks tjeneste

Baltic Pipe: Større erstatning til landmænd

En ny rapport om Baltic Pipe viser, at skaderne på landbrugsjorden bliver større end først forventet. Derfor hæver Energinet nu taksterne for erstatning til landmændene.

Undersøgelse viser, at den landbrugsjord, som Baltic Pipe kommer igennem, får større strukturskader end først antaget. Foto: Ole Holbech

Den nye undersøgelse er udført af Seges, Landbrug & Fødevarers videnscenter, på initiativ af en gruppe af de berørte lodsejere.

Seges har gennemgået effekterne af anlægsarbejdet på Baltic Pipe, og konklusionen er, at de nuværende satser for erstatning ikke står i forhold til de skader, der kan forventes efter rørledningen er lagt i jorden. 

- Taksterne var opgjort på baggrund af undersøgelser tilbage fra 1970’erne, som derefter er blevet tilpasset nutidige forhold. Samtidig skelnede taksterne i første omgang ikke mellem arbejde under optimale forhold, arbejde under varierende vejrforhold og arbejde udført på våde jorder, som giver større skader, skriver Energinet i en pressemeddelse.

Læs også Baltic Pipe et skridt tættere på: Næsten flueben ved strækningen i Lillebælt

Det har Energinet nu ændret med nye takster.

- Vi har hele tiden arbejdet med at give erstatningen for strukturskade med det samme, i stedet for at vente på at skaderne viser sig. Nu har vi fået dokumenteret, at vi kan se frem til større skader, end vi først har regnet med. Derfor synes vi også, at det er fair, at vi hæver taksterne, så de bedre matcher de skader, vi må forvente kommer, siger Ole Daugaard Buhl, chefkonsulent i Energinet i en pressemeddelelse.

Sådan stiger erstatningen

Erstatningen for middelsvær strukturskade stiger fra 2,05 til 3,95 - 4,54 kroner pr. kvadratmeter, og svær strukturskade stiger fra 3,70 til 5,13 kroner pr. kvadratmeter.

Det medfører, at erstatningen for strukturskade på et 32 meter bredt arbejdsbælte stiger fra cirka 92.000 kroner pr. kilometer til mellem 103.700, 115.200 og op til 126.700 kroner afhængigt af vejrforholdene under anlægsarbejdet.

Læs også Dobbelt så mange hjerteløbere på et halvt år: Henriette reddede ældre mands liv i brugsen

Erstatning kan blive hævet senere

Lodsejeren kan indtil 10 år efter anlægsarbejdet henvende sig til Energinet, hvis skaderne viser sig at blive større end antaget. Energinet vil så sammen med lodsejeren lave en endelig opgørelse og dække de faktiske tab.

- Vi arbejder efter det princip, at vi erstatter de tab, lodsejeren lider. Derfor har vi hele tiden sagt, at hvis det efter 10 år viser sig, at der er permanente skader i jorden, så laver vi en samlet opgørelse og giver en erstatning, der dækker den permanente værdiforringelse. Det princip holder vi fast i, men det nye er, at vi udbetaler mere umiddelbart efter anlægsarbejdet, i stedet for at vente på at skaderne viser sig, siger Ole Daugaard Buhl.

Flere typer erstatning

Udover erstatning for skalder på landdbrugsjorden kan lodsejerne også modtage erstatning for de begrænsninger, rørledningen kan medføre. Det kan være, at de ikke kan bygge helt tæt på rørledningen. Størrelsen af den erstatning fastsættes i forbindelse med ekspropriationen.

Derudover får lodsejerne også erstatning for tabte afgrøder og for ulemper under anlægsarbejdet.

Fakta om Baltic Pipe

Baltic Pipe er en ny gasledning, der skal forbinde de norske, danske og polske gassystemer. Norsk naturgas skal fra 2022 flyde til Polen.

Polen ønsker mindre afhænginghed af gasleverancer fra Rusland. Gasledningen strækker sig fra norske gasrør i Nordsøen, over Jylland, Fyn, Sydsjælland og Østersøen til Polen.

Kilde: Energinet