Bander rekrutterer fra oplandet

Kerteminde Kommune har store problemer med bandekriminaliteten - derfor skal der nu bruges flere ressourcer på forebyggelsen, lyder det.

Ud af en gruppe på 35 unge er omkring 15 fra Kerteminde og Langeskov-området lige nu i myndighedernes søgelys, fordi de færdes i miljøet omkring de kriminelle bander i Odense.

- Kerteminde Kommune står med nogle udfordringer i den aktuelle sag omkring den verserende bandekrig inde i Odense, fortæller Michael Gravesen, der er byrådskandidat for Det Radikale Venstre i Kerteminde Kommune.

Christian Frederiksen koordinerer SSP-samarbejdet på tværs af de fynske kommunegrænser. Han mener, at man blandt andet skal lægge mærke til unge, der har deres helt egen grupperinger, og som for eksempel ikke færdes i idrætsforeninger osv.

I Kerteminde kommune var der indtil for nylig tre SSP-medarbejdere, men en stilling er blevet sparet væk - og det er uholdbart, mener Michael Gravesen.

Se mere på TV 2/FYN tirsdag klokken 19.30.

Oversigt

    Oversigt