Bankbestyrelse i skudlinien

Der er lagt op til et opgør mellem aktionærer og bankbestyrelse på Fionia Banks genereralforsamling tirsdag eftermiddag og aften.

Gå af

Over 1400 aktionærer er mødt op til generalforsamlingen i Odense Congress Center, hvor der er ét krav til bestyrelsen.

- Jeg mener, at de kan gøre én god ting - og det er at trække sig tilbage. Bestyrelsen har virkelig kørt Fionia Bank og Fionia Fond ned, siger Christen Sørensen, der er aktionær og økonomiprofessor til TV 2/FYN.

Fionia Banks aktier har gennem det seneste år mistet 3/4 af deres værdi.

Ved en redningsaktion natten til den 23 februar måtte Statens afviklingsselskab - Finansiel Stabilitet - træde til med et lån til Fionia på en millard kroner. Samtidig overtog staten kontrollen over bankens aktier. Siden er kritikken haglet ned over bankens bestyrelse.

TV 2/FYN sender meget mere om Fionia Bank i aftenens 19.30 udsendelse.