Bankrøver slap væk med 143.000 kroner

Vestfyns Bank i Glamsbjerg var torsdag formiddag udsat for et væbnet røveri. En mand maskeret med en elefanthue truede personalet med oversavet jagtgevær og slap væk med 143.000 kr. Torsdag eftermiddag anholdte Assens Politi nogle mistænkte i sagen.

-

Vestfyns Bank i Glamsbjerg var torsdag formiddag udsat for et væbnet røveri. En mand maskeret med en elefanthue truede personalet med oversavet jagtgevær og slap væk med 143.000 kr.


Klokken 10.35 tirsdag formiddag kom en yngre mand ind i Vestfyns Bank i Glamsbjerg. Efter at have truet personalet med et oversavet haglgevær fik manden udleveret 143.000 kr i kontanter. Han lagde pengene i en shell-pose og flygtede til fods bag om banken i retning mod et Alta-supermarked. Politiet kender ikke mandens flugtvej fra Alta-supermarkedet.


Assens Politi har sendt store styrker til Glamsbjerg for at finde røveren, men indtil videre er det ikke lykkedes for politiet at pågribe manden.


Politiet er derfor meget interesseret i at høre fra vidner, der har set røveren før, under eller efter røveriet. 


Signalement
Politiet har udsendt følgende signalement:



  • 20 til 25 år
  • 170-175 centimeter høj 
  • afbleget, guligt hår
  • spinkel af bygning.
  • en todelt sort joggingdragt

Anholdelse
Torsdag eftermiddag havde Assens Politi foretaget \"et par anholdelser i sagen\", som kriminalinspektør Hans Henrik Hansen udtrykker det. Han ønsker dog ikke at fortælle, hvor anholdelserne skete, og om de anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør.


\"De er mistænkte kan jeg fortælle, og vi er ved at afhøre dem nu, \" siger Hans Ole Hansen fra Assens Politi.


 

Oversigt

    Oversigt