Barn overlever fald fra anden sal

Lørdag eftermiddag faldt en fireårig pige ud fra en altan på anden sal i Odense. Heldigvis overlever hun faldet uden større mén.

Klokken 17.12 lørdag eftermiddag faldt en lille pige på fire år ud fra en altan på Mølleløkkevej i Odense C.

- Hun er formentlig kravlet op på en kasse eller flere kasser og er så faldet ud over altanen. På vej ned rammer hun altanen på første sal, inden hun lander på græsset nedenunder, fortæller vagtchef Kim Munksgaard, Fyns Politi.

Pigen blev efterfølgende kørt til behandling på Odense Universitetshospital, og her lyder meldingen, at pigen er uden for livsfare.

- Hun har fået et lårbensbrud, og så er der kommet en mindre luftansamling uden for den ene lunge som følge af trykket, da hun lander på jorden, siger Kim Munksgaard.

Oversigt

    Oversigt