Beachvolleypar ude af Grand Slam

Det fynske beachvolleypar Stine Andreasen og Lotte Vestergaard fik lærerige stryg i Grand Slam-turneringen i schweiziske Gstaad. Tre kampe gav tre klare nederlag.

Peter Lyø glæder sig over, at Andreasen og Vestergaard for første gang tog det store skridt at spille sig ind i en hovedturnering og så endda en Grand Slam, og han er ikke i tvivl om, at det er lærepenge, der er godt givet ud.

- De møder bare nogle bedre hold, nogle hold, som er meget rutinerede på World Tour. De var godt klar over på forhånd, at det ville blive utrolig svært. Første gang man står i en hovedturnering på World Tour, er man altid lidt benovet, siger landstræner Peter Lyø.

Parret håber på at kvalificere sig til OL i 2012.

Næste opgave for Stine Andreasen og Lotte Vestergaard er weekendens semifinalestævne på Kerteminde Nordstrand på den danske Nestea Tour.

Oversigt

    Oversigt