Bech afløser Uffe Pedersen i OB

Superligaklubben OB?s træner, Uffe Pedersen, stopper som træner i klubben. I stedet tiltræder et team bestående af Troels Bech og Klavs Rasmussen som nye trænere. Uffe Pedersen har valgt at stoppe af private årsager.

-


Uffe Pedersen stopper af private årsager

Superligaklubben OB?s træner, Uffe Pedersen, stopper som træner i klubben. I stedet tiltræder et team bestående af Troels Bech og Klavs Rasmussen som nye trænere.

Uffe Pedersen har valgt at stoppe af private årsager. Det meddelte OB tirsdag i en pressemeddelelse.

\"Jobbet som SAS Ligatræner er et uhyre tidskrævende job, som man aldrig har fri fra. Selv når man ikke formelt er på arbejde, er det svært at slippe. Og da jobbet oftere og oftere kolliderer med de hensyn, jeg ønsker at tage til min familie, har jeg valgt at træde tilbage\", siger Uffe Pedersen.

De to nye trænere bliver ligestillede i forhold til superligaholdet. Dog vil Troels Bech få det afgørende ord ved tvivlsspørgsmål.

Beklageligt
\"Uffe Pedersen's ønske om at fratræde sin stilling som cheftræner er selvfølgelig meget beklageligt. Men vi har valgt at imødekomme Uffe Pedersens ønske. Uffe Pedersen har udført et stort og dygtigt arbejde som træner for OB, og han har bidraget væsentligt til den positive sportslige udvikling, OB har været inde i de seneste år\"

\"For at sætte yderligere fart i den udvikling overlader vi ansvaret for vores SAS Ligahold til et trænerteam. Vi er overbevist om, at vi med den nye konstellation får det mest optimale udbytte af de to træneres mange kvaliteter og en kontinuitet i holdets udvikling, der vil sikre, at vi når vores mål\", skriver direktør Kim Brink i en pressemeddelelse.

De to nye trænere har begge indgået en kontrakt på halvandet år. 

Tilbage i OB
Det er anden gang, at Troels Bech bliver træner i OB i det han i perioden 2000-2002 var træner for OB A/S' SAS Ligahold med pokaltitlen i 2002 som det sportslige højdepunkt.

Klavs Rasmussen har i en årrække fungeret som såkaldt ITU- træner - der er ansvarlig for de talenter, der skal på Superligaholdet. Senest har han fungeret som assistenttræner, hvor han har vist stor kompetence, som OB A/S fremover forventer at få endnu større gavn af.

Uffe Pedersens fratrædelse betyder ikke et farvel til OB A/S, idet han fremover skal fungere som ITU-træner.

Oversigt

    Oversigt