Bedre tilbud til gravide

Sygehus Fyn Svendborg tilbyder fra 1. marts udvidet fosterdiagnostik. Det betyder, at gravide udover to ultralydsskanninger også har mulighed for at lavet en nakkefoldsskanning for at afsløre misdannelser, blodprøver samt få objektiv information om indhold og konsekvenser af undersøgelserne.

-

Sundhedsstyrelsens nye retningslinier for fosterdiagnostik kom i efteråret 2004, og i december vedtog Sygehusudvalget, at tilbuddet om udvidet fosterdiagnostik også skal gælde i Fyns Amt.

- Vi har vidst i et par år, at retningslinierne var på vej, så vi har haft tid til at gøre medarbejderne klar, fortæller ledende overlæge for Gynækologisk og Obstetrisk Afdeling Bjarne Rønde Kristensen.

Efteruddannelse i London
Blandt andet har to ultralydslæger og tre sygeplejersker været på efteruddannelse i London for at lære nakkefoldsskanning. Og tre jordemødre har været på efteruddannelse i at give udvidet og objektiv information til gravide og pårørende.

Informationen skal gøre de kommende forældre i stand til at træffe deres egen afgørelse, hvis sygehuset ud fra undersøgelserne finder misdannelser eller andre forandringer hos fostret.

Ekstra ultralydsskanning
Svendborg modtager årligt cirka 1400 gravide. En del ultralydsskannes i forvejen, og nogle af disse skanninger erstattes af de nye.

- Men der vil være resultater, som skal følges op med flere skanninger. Alt i alt medfører det, at vi investerer i en ekstra ultralydsskanner. Desuden står der udvidet mandskab klar, oplyser Bjarne Rønde Kristensen.

Oversigt

    Oversigt