Bemærk undersøger: Sådan skruer du ned for sociale medier

Er telefonen det første, du kigger på, når du vågner? Kommer du til at tjekke sociale medier, mens du er sammen med familie og venner? Bliver du distraheret, når det vibrerer i lommen? Her er fem gode råd til dig, der vil bruge mindre tid på mobilen.

Bemærk har spurgt elever på fynske ungdomsuddannelser om deres vaner på sociale medier. 700 har svaret, og 40 procent af dem svarer, at de føler sig afhængige af sociale medier. Samtidig svarer 37 procent, at de ønsker at bruge mindre tid på sociale medier.

Ifølge Christian Mogensen, der er seniorkonsulent ved Center for Digital Pædagogik, er det problematisk at kalde brugen af sociale medier for en afhængighed.

- Når vi taler om afhængighed af digitale enheder, så bruger vi ofte ordet på samme måde, som vi ville bruge ordet "dependent" på engelsk, hvor vi er afhængige af vores digitale enheder for at føre den hverdag, vi gerne vil. Vi bruger vores enheder til emails, sms'er, kontakt med vennerne, til at holde styr på familie, arbejde og vores sociale liv. Så på den måde er vi afhængige af elektroniske enheder, men ikke på den narkomanagtige måde, siger Christian Mogensen.

De fleste er altså afhængige af at have en smartphone i hverdagen, men det betyder ikke, at hjernekemien er i stykker.

Hvis man ønsker at bruge mindre tid på skærmen, handler det om at ændre på nogle vaner. Derfor har vi snakket med Christian Mogensen og samlet fem råd til dem, der ønsker at sociale medier skal fylde mindre i hverdagen.

Fem gode råd til dig, der gerne vil være mindre på sociale medier

 

 

 

Oversigt

    Oversigt