I det fynske folks tjeneste

Bente bliver tappet for 109. gang: Men blodbanken på OUH mangler stadig blod

Blodbanken på OUH mangler plasma fra blod, som bruges til livsvigtig medicin til danske patienter. Så nu opfordrer OUH folk til at melde sig som plasmadonor ligesom Bente Nielsen fra Otterup.

00:41

69-årige Bente Nielsen bliver tappet for 109. gang. I dag er hun kun plasma-donor, fordi der ikke er så skrappe regler for plasmadonorer som for almindelige bloddonorer. Video: Ole Holbech

For 109. gang sidder 69-årige Bente Nielsen i stolen hos blodbanken på OUH og får tappet plasma fra hendes blod.

- Jeg synes, det er en god ting, at man kan hjælpe andre, der har brug for det, fortæller pensionisten fra Otterup, der har været bloddonor, siden hun var 20 år. 

Men på grund af reglerne kan hun ikke længere donere blod - kun plasmaen.

Vi vil sige til alle mellem 17 og 60 år, I er rigtig velkomne her hos os.

Jørgen Georgsen, overlæge 

Og det er folk som Bente Nielsen, som blodbanken har hårdt brug for. 

- Vi mangler først og fremmest plasma. Det bruger vi til fremstilling af medicin, siger Jørgen Georgsen, der er overlæge på klinisk biokemisk afdeling og blodbanken på OUH. 

Plasmaen fra blodet bliver sendt til en medicinalfabrik i Schweiz, som laver medicinen, der bruges til patienter, der mangler antistoffer og har en immundefekt.

Læs også Hun turde snakke med sin kræft: Samtaler med kræften og familiens hund hjalp Sille gennem hårdt forløb

Hvad er plasma?

  • I gennemsnit har en kvinde 4 1/2 liter og en mand 6 liter blod i kroppen.
  • 55 procent af blodet er plasma.
  • Plasma er en gullig væske, som blodcellerne befinder sig i.
  • Plasmaets funktion er blandt andet at transportere blodets celler samt nærings- og affaldsstoffer til og fra kroppens organer.
  • Læs her hvad det kræver at blive plasmadonor.

Kilde: Bloddonor.dk

- Derfor har de patienter flere infektioner end normalt, fortæller Jørgen Georgsen. 

Men plasmaen bruges også til de patienter, hvor antistofferne angriber patienterne selv.

- Der kan man så give dem antistofferne, der udkonkurrerer deres egne antistoffer, så de ikke får skader på organerne, som patienterne ellers lider af, siger overlægen.

Flere får medicin lavet af plasma

Årsagen til, at der nu mangler plasma er, at medicinforbruget er steget markant de senere par år. 

- Man er blevet klar over mekanismen i nogle af de her sygdomme, hvor patientens immunsystem angriber patientens egne organer. Og så er man blevet bedre til at diagnosticere patienter, der mangler antistoffer. Derfor er der flere patienter, der får antistoffer, forklarer Jørgen Georgsen og uddyber:

- Det har givet et meget stigende forbrug - en fordobling inden for få år, og hvis vi skal følge med og være selvforsynende, er det klart, at vi skal have flere donorer til at levere plasma. 

Plasmaen fra Bente Nielsens blod er det mørkegule, der ses i posen. De røde blodlegemer ryger tilbage i Bente Nielsens krop. Foto: Ole Holbech

Risikerer at danske patienter ikke kan få medicin

OUH er i dag kun selvforsynende med 40 procent af det plasma, som man har brug for.

Ifølge Jørgen Georgsen er der en klar grund til, at Danmark bør være selvforsynende med plasma. 

- Der er mangel på den medicin, som fremstilles af plasma i hele verden, og det kan gøre, at vi lige pludselig ikke kan skaffe medicinen til danske patienter. 

De fleste mennesker kan blive plasmadonorer, fordi der ikke er så skrappe krav som til almindelige bloddonorer. Derfor har Jørgen Georgsen også en klar opfordring til fynboerne.

- Vi vil sige til alle mellem 17 og 60 år, I er rigtig velkomne her hos os. 

Blodbanken holder som noget nyt også åben for plasmatapning i weekenderne.